Eventyret i virkeligheten - eller - virkeligheten i eventyret?

Om forholdet mellem Hjælperen og den der skal hjælpes:

"Forholdet mellem Hjælperen og den der skal hjælpes maa være saadan - at man, naar det i Sanhed, skal lykkes En at føre et menneske til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde Ham der hvor Han er og begynne der. Det er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, Han er selv en Indbildning naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaa mere enn ham - men dog først og fremmest forsaa den HAN forstår. Naar jeg ikke gør det, da hjælper min merviden ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min Merforstaan gældende, saa er det fordi jeg er forfærdelig stolt, saa jeg i Grunden i Stedet for at gavne Ham egentlig vil beundres af ham.

Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse. Hjælperen maa først ydmyge sig under den han vil hjælpe og derved forstaa, at det at hjælpe er IKKE at herske men at TJENE. At det at hjælpe IKKE er at være den Herskesygeste men den den Taalmodigste. At det at hjælpe er Villighed til, indtil videre at finde sig i at have Uret naar du ikke forstaar det din Næste forstaar. Hvis du ikke kan begynde saaledes med et Menneske, at Han kan finde en sand Lindring i at tale med Dig om sin Lidelse, saa kan du heller ikke hjælpe Ham. Han lukker sig for dig. Han lukker sig inde i sitt Inderste - og præk DU saa kun for Ham!"

Sitat fra "Synspunktet for min Forfatter-virksomhed", Samlede værker, bind 18 av Søren Kierkegaard..